Henrik Ibsens skrifter

​Deres brev omhandlende ​rollebesætningen i «Rosmersholm» modtog jeg dagen efter at ​min skrivelse angående samme genstand var afgået herfra.

Jeg vil ikke dølge for Dem at Deres udtalelser i denne sag har gjort mig endnu uroligere for mit stykkes skæbne ved Kristiania teater end jeg allerede i forvejen var. Det er umuligt andet end at bogen kun er bleven læst højst overfladisk igennem, og derhos læst uden ​plastisk fantasi. Havde De set personerne levende for Dem i deres indbyrdes forhold til

Faksimile

hverandre, så vilde et forslag som Deres ikke kunne fremsættes.

De tror at ​ fru Gundersen er selvskreven til at spille «Rebekka». Dette er ikke tilfældet. Fru G: har sin styrke i den store deklamatoriske replik, og den forekommer ikke i mit stykke. Hvorledes skulde hun kunne klare de tilsyneladende lette men ​overdækkede samtaler? Og derhos, – dobbeltnaturer, sammensatte karakterer, ligger ikke for hende. – Så vil De have Gundersen til at spille «Rosmer». Jeg tillader mig at spørge, hvorledes det vil tage sig ud når Rebekka fortæller at hun har været betagen af «et vildt sansedrukkent begær» efter ham? Eller når Brendel kalder ham «min gut» o. s. v? Eller når rektor Kroll imponerer og dominerer ham? Er Gs personlighed forenlig med dette og meget andet? Til Rosmer må

Faksimile

De tage den fineste og sarteste skikkelse, teatret har at råde over. – Ulrik Brendel har jeg naturligvis aldrig ønsket at se i Johannes Bruns hænder. Det vilde være den rene galskab. Derimod er jeg efter nøjere overvejelse kommen til det resultat at Brendel helst bør spilles af herr Reimers, forudsat at denne kan undværes i Krolls rolle. Og jeg tror at han det kan, i det jeg går ud fra at rektoren må kunne gives tilfredsstillende af herr Hansson. – At fremstillingen af rektor Kroll, denne myndige ​skolemonark, skulde kunne betroes til herr ​ Bjørnson er forhåbentlig kun en spøg, som jeg ikke videre skal opholde mig ved. – Er derimod denne ​monstrøse tanke virkelig tænkt for alvor, – råder der altså en så total mangel på kritik og

Faksimile

selvkritik hos ​teatrets artistiske ledelse, så kan jeg desværre kun med fuldt berettiget mistillid imødesé indstuderingen. Hvem skal forklare stykkets grundstemning for de rollehavende og med interesse, iver og god vilje våge over at denne gengives? Nu, ​teatret om den sag! – Mit endelige forslag til ​rollebesætning er altså følgende:

Johannes Rosmer	herr Hammer
Rektor Kroll	herr Hansson.
Rebekka West	frøken C. Bruun.
Ulrik Brendel	herr Reimers.
Peder Mortensgård	herr Klausen.
Madam Helseth	frøken Parelius.

Jeg beder Dem tage dette forslag under nærmere overvejelse og tegner mig